Information om rygmarvssakdede i Danmark


Information om interesseorganisationen for rygmarvsskadede i Danmark
RYK - Rygmarvsskadede i Danmark er den danske interesseorganisation for rygmarvsskadede.
RYK er brugerstyret og ledes af en generalforsamlingsvalgt bestyrelse.
RYK er en specialkreds i Dansk Handicap Forbund.
Ryk´s primære arbejdsområder er:
- at informere. Ud over medlemsbladet, udgiver vi håndbøger og pjecer om behandlingen af - og livet med en rygmarvsskade.
- at få forbedret behandlingstilbudene til rygmarvsskadede, f.eks. på hospitaler, hos lægen eller hos fysioterapeuten.
- at følge og inspirere forskningen til at sætte fokus på de områder, som vi finder vigtige.
- at bringe rygmarvsskadede sammen til udveksling af erfaring omkring biler, hjælpemidler, behandling, uddannelse, job o.s.v. Det sker bl.a. på vores årlige sommerkursus og weekendseminar.
Navnet RYK kan ses som en forkortelse af rygmarvsskadede i Danmark, men fonetisk beskriver navnet samtidig hvor medlemmerne har en skade.
RYK er et aktivt og positivt ord. Det hylder den fysiske og mentale fremgang vi som rygmarvsskadede gennemfører - hver for sig og i organisationen. Vi RYKKER! RYK er fremtidsorienteret og en hyldest til initiativet og det aktive liv. Paraplegikerkredsen blev stiftet i 1972 af daværende overlæge på Rigshospitalets klinik i Hornbæk, Bodil Eskesen (1913-1996). Medlemsbladet kom til i 1979.

