Diabetiske fødder med sår eller sorte misfarvninger


Blodomløbet kan være stærkt reduceret i ekstremiteter grundet sukkersygen.

Det anbefales at træne og få masser motion. Mange ældre har svært ved at få så meget motion hver dag, som der anbefales.

Derfor kan vi tilbyde løsninger til træning i eget hjem.




Den diabetiske fod

Den diabetiske fod

5-10% af danske diabetikere har fodsår, og 2% udsættes for små eller store amputationer som følge af sårene. Derfor er forebyggelse af fodsår meget vigtigt.

Sårene kan opstå dels pga. nervebetændelse og dels pga. karsygdom men oftest pga. en kombination af kar- og nervesygdom.

Den nedsatte følesans pga. nervebetændelsen gør, at man ikke så let lægger mærke til om der er fremmedlegemer (sten, søm etc.) i fodtøjet eller om fodtøjet klemmer. Derfor opstår der let sår.

Karsygdommen fører til nedsat blodforsyning til tæer og fødder og fører til nedsat levedygtighed af huden og vævene i foden.

Fodsår kan være meget smertefulde, men ofte er der ingen smerter pga. manglende smertesans som følge af nervebetændelsen. Sårene kan blive betændte, og infektionen kan spredes til resten af kroppen. Hvis kredsløbet er meget nedsat, risikerer man at der opstår koldbrand.

Nedsat følesans, og kolde fødder med bleg og glat hud samt sparsom behåring, tyder dels på nervebetændelse og dels på nedsat kredsløb og er en advarsel om, at der er øget risiko for at få fodsår.

For højt blodsukker Højt blodsukker kan svække føl- og smertesansen. Forkert fodtøj, skoldning eller skarpe ting kan derfor føre til, at sår udvikler sig, uden det kan mærkes.

For højt blodsukker og rygning kan medføre åreforkalkning og dårlig blodforsyning til ben og fødder med risiko for, at sår kan opstå.

Vi søger personer med diabetiske fødder med henblik på at prøve vores LEMCO Active Plus, og se hvilken effekt den har og hvor hurtigt foden bliver bedre.

Hvis du er interesseret så giv os et ring eller en email