Cykeltræning for demente kan give bedre livskvalitet

Demente Liver op med Cykeltræning

Aldrig for sent: Et Pilotprojekt i Kolding Kommune med Cykeltræning af svært demente har forbedret deres livskvalitet.

CITAT FRA NYHEDSINFORMATION DECEMBER 2001

Fagbladet nyhedsinformation bragte i 2001 en artikkel om Pilotprojektet i Olivenhaven i Kolding, hvor bl.a. LEMCO og LIONS var medsponsor.

Humøret blev bedre. ordene flere og rastløsheden mindre hos en gruppe på syv ældre med svær demens, som i et forsøg fik daglig træning på en eldrevet motionscykel.

De specielle cykler kan bruges fra kørestol eller lænestol, og kan derfor benyttes af helt imobile mennesker.

- Vi kan reelt ikke vide hvad der er årsagen til forbedringerne. Men som sådan er det jo også ligemeget når resultatet er at de demente får det bedre, mener Inge Nygaard.

Billigt projekt Pilotprojektet med cykeltræning af demenslidende har ikke krævet nogen stor udgiftspost for Kolding kommune. Fordi træningen med de syv deltagere foregik inden for den almindelige arbejdstid og normering, og fordi Lions Club sponsorerede fire af de dyre motionscykler, har det hele kun kostet 55.000 kroner.

Pengene er gået til ekspertbistand udefra. Blandt andre har gerontopsykolog karen Munk, Århus og mag.art.psych. Per Lindsø larsen været involveret i projektet, og det er de to der efterfølgende har lavet rapporten "Projekt Cykeltræniong Af demenslidende"

Hvis den fulde rapport ønskes, kan den fås ved henvendelse til ledende demenskonsulent i Kolding Kommune Grete Thesbjerg på tlf: 79398470

CITAT FRA KOLDING FOLKEBLADS ARTIKEL

Kolding folkeblad bragte 2 januar 2002 en artikkel om Projekt Cykeltræning af demenslidende på Olivenhaven.

Pilotprojektet kom i stand efter, at Kolding Kommunes demenskonsulenter opdagede, at regelmæssig cykeltræning af de demente gavnede de demente meget. En følgegruppe bestående af blandt andet læger og psykologer blev nedsat, Videnskabsetisk Komité gav grønt lys for et pilotprojekt, og ti demente har gennem en periode cykeltrænet.

- Men uanset hvad resultaterne bliver, vil vi fortsætte cykeltræningen i en eller anden form. Vi har cykler og bruger dem også til demente der ikke var med i pilotprojektet og kan se, at flere har glæde af det, siger ledende demenskonsulent i Kolding, Grethe Thesbjerg.

Hvis den fulde rapport ønskes, kan den fås ved henvendelse til ledende demenskonsulent i Kolding Kommune Grete Thesbjerg på tlf: 79398470

Det Virker! Et Pilotprojekt I Kolding har vist, at cykeltræning har en meget gavnlig effekt på dementes psykiske tilstand.

I Kolding Kommune har man taget træningscyklerne frem på skærmede enheder, for et pilotprojekt med ti deltagere har vist, at daglig motion giver resultater, man opnår gennem medicinering.

Spørgsmålet er, om en del af resultatet skyldes, at deltagerne i projektet gennem deres deltagelse har fået større opmærksomhed, end de normalt er genstand for. Om dette er tilfældet, er en af de ting cand. Psych. Per Lindsø Larsen, der har fulgt og bearbejdet resultaterne fra projektet i Kolding, ønsker at afdække i et opfølgende forskningsprojekt, som efter planen skal gennemføres næste år.

Demenskonsulent Inge Nygaard fra Kolding Kommune, som i sin tid skubbede på de rigtige steder For at få pilotprojektet i gang, vil da heller ikke udelukke, at større opmærksomhed omkring den enkelte deltager, kan være årsag til en del af succesen i projektet; men træningen skal ihvertfald også krediteres for sin virkning.

En vedholdende ægtefælle... Inge Nygaard besøgte i midten af 90´erne et ægtepar, hvor manden efter flere års tiltagende demens efterhånden sad virkeløs det meste af dagen.

Johan var begyndt at hænge med hovedet, han savlede, kunne efterhånden ikke spise selv mere, og hans hustru måtte mere eller mindre trække ham frem på deres daglige spadsereture. Hun ønskede sig derfor brændende en træningscykel, som Johan kunne benytte i hjemmet.

Efter et messebesøg kunne hun præsentere Inge Nygaard for en brochure med forskellige cykler. Hun pegede på et billede af en computerstyret cykel, som kunne trædes fra en almindelig stol. Cyklen har en lille motor, der sørger for, at bevægelsen ikke afbrydes, og til de stærke er der mulighed for at sætte cyklen i et højt gear.

Inge, det er sådan én, jeg skal have, sagde hun, fortæller Inge Nygaard, som takket være en velvillig ældrechef fik træningscyklen anskaffet. Den kostede 30,000 kroner. Da jeg en måned senere besøgte parret, stod konen i døren. Hun slog armene ud og råbte til mig: Det virker! Og da jeg kom ind i stuen til manden, måtte jeg give hende ret. For første gang i måneder rejste han sig op og gav mig hånden. Han kunne gå ture, han var mere nærværende, og hans sprog var blevet megt bedre.

Samtidig var de ødemer, han havde haft i benene forsvundet, og hans mave/tarm-funktion var forbedret væsentligt., siger Inge Nygaard. Hun var så imponeret, at hun besluttede sig for at måle de fremskridt træningen medførte.

Mine besøg i hjemmet fortsatte endnu et år, indtil Johan døde. Hver måned besøgte jeg parret, og efter to måneder kulminerede resultaterne; men de blev stort set alle på det høje niveau, træningen havde medført, siger Inge Nygard. Med egne øjne havde hun set, at træningen havde virket, og hun ved, at i hvert fald i dette tilfælde skyldtes succesen ikke øget opmærksomhed, for den opmærksomhed Johan fik fra sin kone, der passede ham i hjemmet, var uændret.

Skulle afprøves Da Johan døde, kom træningscyklen tilbage til Kolding Kommune; men Inge Nygaard syntes, det var værd at prøve, om cyklen kunne hjælpe andre demente. Sammen med ledende demenskonsulent Grete Thesbjerg kontaktede Inge Nygaard en af de skærmede enheder på plejecenter Olivenhaven i Kolding. Her fandt man frem til fem beboere, som fik tilbud om træning efter samme opskrift som Johan: Først fem minutter to gange dagligt, som trappes op i 30 minutter to gange dagligt.

Efter et par måneder havde i hvert fald to af de demente, som trænede efter programmet, opnået bedring, Inge Nygaard havde målt hos Johan.

Resultaterne var så positive, at vi ikke kunne sidde dette her overhørigt, konstaterer Inge Nygaard i dag, hvor det videnskabelige pilot-projekt, som blev stablet på benene efterfølgende, er afsluttet. Også resultaterne fra dette projekt viser, at træningen har en meget gavnlig effekt på deltagernes psykiske funktionsniveau. Ti demente med middel svær demens eller med multiinfarkt-demens blev udvalgt til at deltage i projektet, som fik støtte fra Lions Club i Kolding til indkøb af yderligere fire træningscykler. Denne gang inddrog man ud over den skærmede enhed på Olivenhaven også enheder fra solgården og Højegården i Kolding Kommune. Pilotprojektet viser, at det især er det psykiske funktionsniveau, som forbedres.

De fysiske påvirkninger på deltagerne har ikke været iøjenfaldende konkluderer Inge Nygaard. Hun er overbevist om, at det er den øgede blodgennemstrømning i hjernen, som medfører de store, positive forandringer for deltagerne.

Men det stiller store krav til personalet, at gennemføre træningsforløbene. Den demente skal motiveres, hvilket kan være meget tidskrævende, da vedkommende sjældent selv er i stand til at forbinde træningen med bedringen i den psykiske tilstand. Jeg tror, den største succes med træningen kan opnås i eget hjem, for en ægtefælle har langt bedre mulighed end personalet i en skærmet enhed for at holde fast i, at programmet skal gennemføres, siger Inge Nygaard.

I pilotprojekter blev træningen gennemført efter den model, som Johans hustru i sin tid designede til sin ægtefælle. Om træning i andre intervaller og tidsrum kan have anden effekt end den opnåede, står hen i det uvisse. Ligesom det ikke kan udelukkes, at anden motion end cykeltræning kan give samme gode resultater. Det kan vi selfølgelig ikke vide ? men det kunne man måske afprøve i forskningsprojektet siger Inge Nygaard.

De fem træningcykler står på de skærmede enheder i Kolding Kommune, hvor de benyttes til træning af demente borgere. For eksempel fortalte de mig forleden på en af de skærmede enheder, at der nu er fire der, som træner på enhedens cykel. Det gør mig virkelig glad siger Inge Nygaard.

Personalet på Olivenhaven,Højegården og Solgården i Kolding Kommune har ydet en afgørende indsats for, at dette pionerprojekt har kunnet genneføres. Sideløbende med det daglige arbejde og uden sikkerhed for noget positivt resultat, har de taget sig den ekstra tid, der skulle til for at udføre projektet så godt som muligt.

Endvidere har Lions Club i Kolding Kommune ydet et økonomisk tilskud så det har været muligt at anskaffe det antal cykler, der var nødvendigt for forsøget. Også Kolding Kommune har ? udover at stille institutioner til rådighed for projektet ? ydet et økonomisk tilskud. Projektledelsen skylder alle samarbejdsparter en stor tak for deres medvirken.

• Grete Thesbjerg
• Inge Nygaard
• Jørgen Tybjerg
• Gurli Hansen
• Jytte Elkjær
• Per Lindsø Larsen
• Karen Munk

Baggrund

I 1995 tog en ægtefælle til en mand med demens af Alzheimers type i samarbejde med demenskonsulenterne i Kolding Kommune initiatv til, at hendes mand skulle prøve at træne på EL-drevet motionscykel.

Sideløbende med den daglige træning på motionscyklen fremviste manden positive ændringer i tilstanden; han blev mere mobil og sprogligt mere aktiv. Han blev endvidere mere vågen i dagtimerne og begyndte at reagere relevant i dagligdagen. Underekstremiteterne fik naturlig farve,ødemer og natlige kramper forsvandt. Fordøjelsen blev bedre. Det blev lettere at pleje ham og det var hustruens indtryk, at han oplevede mærkbar bedring i livskvaliteten i sin sidste levetid.

Alle var overraskede over ændringerne ? særligt i den psykiske funktionsevne. Efterfølgende blev fem andre personer med demens tilbudt daglig cykeltræning. Ud af denne gruppe skete der positive forandringer med to samtidig med træningen.

På den baggrund ønskede demenskonsulenterne at undersøge, hvorvidt en mere systematiseret indsats ville vise den samme tendens, idet der er et generelt behov for at udvikle ikke-medikamentelle interventionsformer til ældre mennesker, som er mere følsomme overfor medicinbivirkninger, end yngre er.

Svært handikappede demente patienter kommer desuden lettere ind i onde cirkler med uro,træg mave, forstyrret nattesøvn, dårligt blodomløb i underekstremiteterne som følge af tiltagende inaktivitet. Endelig er der behov for at udvikle metoder, som kan fremme livskvaliteten hos disse meget syge mennesker. Derfor tog man initiativ til et egentligt projekt i samarbejde med de tre førnævntr plejeinstitutioner i Kolding Kommune.

For at undersøge om motion kan være årsag til funktionsmæssige forbedringer kræves et større antal deltagere i forsøget samt en kontrolgruppe af personer med samme alder, diagnose og livsomstændigheder (f.eks. institutionsophold). Kontrolgruppen skal således følges på samme måde som forsøgsgruppen, men uden intervention med motionscykel.

På grund af meget få ressourcer har det imidlertid ikke været muligt at gennemføre et sådant kontrolleret forsøg, så i første omgang valgte vi at lave et pilotprojekt med henblik på at undersøge, om dette kunne vise nogle tendenser, og med henblik på at få erfaringer med måle instrumenter og den rent praktiske gennemførelse

Betydningen af motion for det fysiske og psykiske helbred

I det senest tiår er det formeligt strømmet ind med forskningsresultater, der påviser en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet samt fysisk og psykisk helbred. Ikke mindst i den gerontologiske forskning har man interesseret sig for, om fysisk aktivitet kunne have indvirkning på aldringsprocessen herunder bevarelsen af helbredet også i den høje alderdom.

Resultaterne er så entydigt positive, at man kan konkludere, at motion burde være en fast bestanddel at ethvert menneskes personlige hygiejneprogram nu i moderne tid, hvor livsformerne har ændret sig, og brug af muskelkraft og generel fysisk aktivitet ikke mere er så nødvendigt for arbejdet Puggård (2000;s.2199) konkluderer f.eks. i en statusartikel om muskelfunktion og effekten af træning, at:

• lidt motion er bedre end ingen motion
• jo lavere udgangspunkt i funktionel kapacitet, des mindre træning skal der til for at opnå forbedringer
• jo mere aktiv man er, des mindre nedgang i funktionel kapacitet og des mindre risiko for at blive afhængig af andres hjælp
• det er aldreig for sent at gå i gang ? selv om det er bedst at være livslang fysisk aktiv

Virkningen af fysisk aktivitet manifesterer sig i bevægeapperatet i form af øget muskelstyrke beskrevet som en kombination af øget muskelmasse og øget eksplosivkraft, hvilket er udtryk for musklens evne til at mobilisere størst mulig styrke på kortest mulig tid.

Dette reducerer den aldersbetingede nedgang i muskelfunktion, øgert den funktionelle kapacitet og bidrager til at forebygge faldulykker. Virkningsgraden afhænger at motionstype og ?omfang samt den enkeltes niveau før træningsstart (ibid). Endvidere synes det også klart, at træning påvirker skelettet via en øget mineralisering af knoglerne, hvilket kan bidrage til at modvirke osteoporose (Brixen,Eriksen,Gram,Hyldstrup,Langdal,Schwarz & Sørensen, 2000). Immunforsvaret er også vist at blive påvirket af fysisk aktivitet, men uden at man kan sige ?jo mere des bedre? Her synes moderat fysisk aktivitet at være det optimale (Pedersen,2000).

Da ældre synes at have et sløvere reagerende immunsystem, taler også dette for en vedligeholdelse af fysisk aktivitet i alderdommen (Stevnhøj, 2000). Endelig betyder fysisk aktivitet (konditionstræning). Også en styrkelse af blodomløbet, og hvad deraf følger af bedre tilførsel af ilt og næringsstoffer til og bortskafning af affaldsstoffer fra vævene. Det er ogaå anerkendt, at motion bidrager til at forebygge en række specifikke sygdomme; først og fremmest åreforkalkning og deraf følgende lidelser i blodkarsystemet i form af blodpropper og blødninger (Elward & Larson, 1992), men også f.eks. den omsiggribende diabetes 2. Det er endvidere vist, at motion bidrager til at forbedre humøret (Nielsen, 2001), en erfaring, de fleste mennesker også selv har.

Opsummerende kan man sige, at fysisk passivitet er farligt for helbredet, og at fysisk aktivitet udover at være sundhedsfremmende også bidrager til, at mennesker bevarer deres selvstændighed længere, end de ellers ville have gjort. Der er således en lang række fysiske og psykiske helbredsmæssige gevinster ved fysisk aktivitet, som burde udnyttes mere systematisk overalt i sundhedsvæsenet ? ikke mindst til de ældre. Om den store gevinst af hård muskeltræning af svage gamle, som er påvist i international forskning, formulerer Kryger, Bjerregaard, Schroll (2000) det således:.....Vi nærmer os den situation, hvor det er en kunstfejl at undlade styrketræning .

Hos personer, der lider af dementielt syndrom, er der imidlertid det problem, at evnen til at planlægge og udføre målrettede handlinger efterhånden forsvinder. Det betyder, at aktiv træning har vanskelige vilkår hos denne patientgruppe. Og det er kun ved aktiv træning, hvor man selv udfører bevægelserne, at man styrker musskulaturen.

Man kan således ikke tirettelægge et træningsprogram, som de selv kan udføre. Det betyder, at man enten er henvist til holdtræning, som kræver en vis evne til at efterligne andres bevægelser, gåture eller passiv træning på en elektrisk motionscykel, hvor pedalerne trækkes rundt ved elkraft. Dette udelukker dog ikke, at personen indimellem også seiv kan arbejde med, men det er ikke muligt at kontrollere hvor meget. Under alle omstændigheder ligger initiativet hos personalet.